W2Minus

Navn

Anne Dsane Andersen

Roklub

Roforeningen Kvik, København

Fødselsdag

 10. november 1992

Seneste Resultater

4. plads ved World Cup III 2016, W2-

5. plads ved EM 2016, W2-

4. plads ved VM 2015, W2-

5. plads ved EM 2015, W2x

12. plads ved EM 2014, W2x

9. plads ved EM 2014, W4x

3. plads ved  OL 2016, W2-

Hvor er du født, opvokset og bosiddende?

Jeg er født i Randers, opvokset i Aalborg og bor i Brønshøj.

Hvad er din beskæftigelse?

Jeg er studerende, og læser Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hvad er der lige med dit mellemnavn ”Dsane”? Hvordan udtales det?

Dsane er et mellemnavn fra min farfar. Han er fra Ghana, og udtalen er derfor ikke lige til at regne ud. Mit bedste bud på at stave udtalen er ”Djarni” eller fonetisk noget i stil med [djɑˈniˀ]. Det nemmeste er nok at høre lydfilen.

Hvornår startede du med at ro?

Jeg startede med at ro i januar 2006. Det var i Roklubben Ægir i Aalborg, og der roede jeg indtil 2012, hvor jeg skiftede klub til Roforeningen KVIK.

Er du professionel roer?

Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig professionel. Jeg er på landsholdet, og det er vist det ypperste man kan i Danmark. I nogle andre lande kan roerne leve af at ro, og selv om det kunne være dejligt hvis jeg kunne bruge mere tid på bare at ro, spise og sove, tror jeg det er meget sundt, at jeg også laver noget andet.

Hvor ofte træner du?

Vores trænings mængde varierer i løbet af et år, men vi træner cirka to gange om dagen i gennemsnit. Nogle gange kun 1 gang, andre dage er der måske 3 trænings pas. Fridage er ret sjældne 🙂

Hvordan træner du?

Jeg cykler 18 km til og fra træning hver dag, det er en del af hvad vi kalder ”alternativ træning”. Derudover træner jeg en del vægttræning/styrketræning, cykler indendørs, laver skades forebyggende øvelser. Den bedste trænings form er roning på vandet med Lærke.

Du er det man kalder ”En tung dame”. Hvad vil det sige?

Der er to vægtklasser i roning. Enten er man let, eller så er man tung. Gennemsnitsvægten for et letvægts hold med kvinder er således maks 57 kg. Tunge roere må veje lige det de vil, men der er selvfølgelig ikke nogen fordel ved at slæbe for meget overskydende vægt ned over banen. En tung dame er altså bare en hvilken som helst kvindelig roer, som vejer over 57 kg. Tung roning kaldes også ”den åbne klasse”.

Du ror en W2- båd type. Kan du beskrive den?

To damer i en båd, en åre og en speciel opgave hver. Ud over at ro, skal den ene styre det lille ror og dermed kursen ned ad banen, mens den anden har ansvaret for at give kommandoer og holde det taktiske overblik.

Er der nogle specielle opgaver knyttet til din placering i båden?

Min opgave i båden er at styre. Det gør jeg med den ene fod. Vi har en ”styresko”, som er en sko med liner forbundet til spidsen, som sidder fast på roret. Vi ror lige, men en gang imellem kan vi ryge lidt ud af kurs, og så retter jeg det op. Derudover skal jeg forsøge at sætte en god rytme sammen med Lærke.

Har du tidligere roet andre både end W2-?

Jeg har roet de fleste bådtyper. Senest var det dobbeltfirer, og før det dobbeltsculler – begge med Lærke.

Du ror i en båd af mærket Filippi, kan du beskrive hvordan den føles at ro?

Vores nye båd, filippien, er lidt mere stiv i skroget end den gamle båd. Det betyder at den er lidt mere livlig. Når vi laver en rigtig god start kan vi få båden til at suse hen over vandet. Hvis vi til gengæld kommer ud i bølger, bliver vi kastet lidt mere rundt og får en bumletur.

Du deltager i en masse løb rundt omkring i verden. Er der et sted som betyder specielt meget for dig?

Linz-Ottensheim i Østrig har lidt en speciel status. Det er hverken den flotteste eller bedste bane jeg har roet på, men det var første gang ”potentialet” jeg/vi har kom rigtigt frem. Det var første gang jeg var sikker på, at det vi gjorde, og måden vi trænede på, var rigtig.

Det siges, at en W2- båd er svær at ro. Hvad menes der med det?

Toeren er svær at ro fordi det kræver rigtig meget samarbejde. Det nemmeste i sådan en bådtype er at give sin makker skylden, men det ror man jo ikke stærkere af. Toeren kræver, at man bliver god til at se indad, og tænker over hvad man selv kan gøre bedre. Nogle gange skal man endda tænke mere på hvordan man kan hjælpe sin makker end på hvordan man selv ror, fordi det er den eneste vej til at ro stærkere. Roerne er ikke nødvendigvis fysisk stærkere, og der kræves nogle lignende egenskaber i de andre både, men det siger meget om bådtypen, at man er hinandens manglende halvdel – Lærke er min højre side, så jeg skal arbejde med hende for ikke at vælte i vandet.

Er der nogle personer som har haft indflydelse på dit valg af roning som sportsgren?

Jeg blev introduceret for Roklubben Ægir af min daværende klasselærer Lise Lybæk i folkeskolen. Efterfølgende tog min mor mig med der ned for at blive meldt ind. Da jeg startede i klubben var træneren Per Nissen rigtig god til at udfordre os. Senere brugte han utallige timer på at træne mig, stå op før solen og tøffe rundt efter mig på Limfjorden i motorbåd inden vi skulle på arbejde og i skole. Jeg blev professionel kaffe-skænker i bilen på vej til regattaer rundt om i norden, og jeg er sikker på, at havde det ikke været for den tid, var jeg ikke kommet så langt. Inden roning kunne jeg slet ikke lide at konkurrere, men Per viste mig hvordan det kunne være sjovt, og lærte mig at ro så jeg følte jeg var rigtig god til noget, og så er konkurrencer pludselig sjove.

Senere var jeg meget heldig at komme på landsholdet og vi bliver trænet under Mads Haubro og Jesper Guldborg. De to er helt sikkert med til at holde mig i gang, og jeg tænker tit at jeg altid har været virkelig heldig med mine trænere!

Har du andre interesser ud over roning?

Jeg kan godt lide at være i køkkenet, men det er ikke altid, der er tid til at kræse om måltiderne når jeg kommer sulten hjem. Når jeg har et par timer, finder jeg tit på at være lidt kreativ der ude (i køkkenet).  Det nyeste jeg er kommet i gang med er, at dyrke lidt grønt på min altan. Der er næsten ikke plads til komme ud på min altan på grund af de mange planter.

Hvad motiverer dig til at bruge så meget tid på roning?

Jeg elsker at se mine og vores fremskridt. Når jeg kan se en lille detalje vi har arbejdet på blive bedre, bliver jeg rigtig glad. Jeg kan godt lide den fornemmelse jeg har i kroppen efter et godt trænings pas. Og så er træningstid tid, hvor jeg ser en stor del af mine venner. Jeg har drømme om at opnå gode placeringer, om at komme til konkurrencer i hele verden, og heldigvis kan alle de dele arbejde sammen og skabe motivation.

Hvad er det bedste ved at ro?

Det bedste ved at ro er, at jeg helt kan glemme tid og sted, og blive helt opslugt af teknikken og bevægelsen. Hvad enten det er en holdbåd, hvor man skaber gode venner, alene hvor man kan få renset tankerne eller sammen med en enkelt makker,  så kan man blive træt på den helt rigtige måde. Og drikke en kop varm kakao med god samvittighed bag efter.