Aviz
Toerens Top Ti (2)
Vores tredje og sidste træningslejr i Portugal lakker mod enden. Det betyder også, at vi snart har været sydpå i sammenlagt 6 ud af årets 13 uger! Det må siges at være en pæn portion dage på hotellet her i Aviz.
Man kan sige meget om at være på træningslejr, og vi tænkte, ligesom sidste år, at vi ville lave en top 10 – det kunne jo være I var blevet inspireret til at tage her ned en tur.
*Disclaimer* Portugal byder på en hel masse ud over det vi lister her, men er man havnet et sted, to timer vest for Lissabon, i en dejlig lille flække, kan det være listen gælder dér 🙂
10. Hotellets kaffe til morgen, middag og aften. Den smager skørt (lidt af ristet brød), men når den bliver blandet med indholdet fra en kakaobrik, er det effektivt til at holde to tunge damer kørende 😉
9. Der er intet som lidt ninjatræning til at holde os skarpe – det sørger vores nyindkøbte fluesmækker og fluerne som kommer ind ad vores åbne terrassedør for.
8. Trænerne og fyssen er med til nærmest alt træning, så det er rigtig nemt at stille spørgsmål (også alle de dumme) og få rettet teknik på selv de mindste detaljer. Så er der ingen tvivl om, hvad vi skal gøre, og vi kan bruge energien på træningen.
7. Hjemmebragte lakridser. Ingen af os er de store lakridsspisere derhjemme, men så snart vi lander i Portugal er det som om lakridserne bliver uundværlige! Vi har derfor altid et lille arsenal med hjemmefra da der både skal være sød, salt, blød, hård og stærk lakrids.
6. At man kan ro 9km den ene vej uden at skulle vende! Når man så er halvvejs på programmet, skal man jo ”bare hjem igen”. 25km føles pludselig som det halve af hvis man skulle vende hver anden kilometer som på Bagsværd sø.
5. Så mange plusgrader at vi hverken behøver redningsvest eller så mange lag at det besværliggør vores roning.
4. Dessert hver aften. No more words needed.
3. Sengene. Ultimativt det sted ud over båden og spisesalen hvor vi tilbringer mest tid. Man får et nært forhold til sin seng i løbet af de to uger en træningslejr varer!
2. Udflugter til nærtliggende byer. Det er oftest på vores halve fridage, og det ender tit med at være hyggelige besøg på cafeer (kage(r) er en selvfølge), og mindst én gang om året, skal vi forsøge at komme ind og se et kapel med knogler (Capello dos ossos i Evora) – det kan være det lykkes i 2017.
1. At vi bare skal koncentrere os om at blive bedre til at ro og absolut ingenting andet. Fuld fokus og masser af km.
Næste træningslejr går til Varese om tre uger, og vi glæder os til at se hvad Italien har at byde på!
