En robåd til konkurrence roning er et højteknologisk fartøj. I takt med, at nye materialer godkendes til brug ved bygning af både, så bliver bådene og udstyret lettere, hurtige og stærkere.
Det primære materiale i dag er kulfiber. I roning skal alle nye materialer og opfindelser godkendes, så de står til rådighed til alle, som måtte ønske sig at erhverve disse.
Det er den internationale ro organisation FISA (Federation Internationale des Societes d’Aviron) som administrerer love, regler og bestemmeler omkring roning. Mange regler er lavet for at opnå en stor grad af fairness i sporten, og andre er bare praktiske. F.eks. er der en praktisk regel som siger, at intet segment af en robåd må være længere end 12,2 meter. Det er simpelthen fordi robåde skal kunne skilles af og sendes via skib i en 40 fods container.
Der er, i dag, seks bådtyper som kan deltage i de olympiske leje. Den primære forskel på bådtyperne er antallet af roere i båden samt antallet af årer den enkelte roer har.
Hvis roere har to årer, så benævnes båden en Sculler. Hvis roere har én åre, så benævnes det en Sweep. Hvis man ror med én åre, så er selve åren væsentlig længere end hvis man ror med to årer.
|
Benævnelse: Toer uden, Toer uden styrmand, 2-, pair
Bådens minimum vægt: 27 kg. Beskrivelse: To personer hver sin åre. En teknisk svær båd at ro fordi den kræver meget præcis koordinering af balance og styrke. |
|
Benævnelse: Single sculler, 1x
Bådens minimum vægt: 14 kg. Beskrivelse: En bådtype med én person og to årer.
|
|
Benævnelse: Double sculler, 2x
Bådens minimum vægt: 27 kg. Beskrivelse: To roere med hver to årer.
|
|
Benævnelse: Firer uden, Firer uden styrmand, 4-, Coxless four
Bådens minimum vægt: 50 kg. Beskrivelse: Fire roere med hver én åre. |
|
Benævnelse: Double firer, 4x, Quadruple sculls
Bådens minimum vægt: 52 kg. Beskrivelse: Fire roere med hver to årer. |
|
Benævnelse: Otter, 8+, Eight
Bådens minimum vægt: 96 kg. Beskrivelse: Med hele otte roere er dette den hurtigste robåd. Som eneste båd har den en styrmand ombord. For, at minimere bådens vægt og optimere farten så vil styrmanden oftest være en person som ikke vejer ret meget. (dog min. 50 kg. for kvinder, 55 kg. for mænd). De otte roere har hver én åre. |