Træning
På med de hurtige briller, makker!
De første ti dage af træningslejren fløj af sted, huhej – er vi blevet så gode, at vi slet ikke bliver trætte af træningsmængden?! Det var rekorder, gode træningspas og god teknik med meget få afbrydelser, en virkelig dejlig bølge at starte en træningslejr med.
Vi vidste godt, at der nok ville komme en lille smule træthed på et tidspunkt, ellers havde vi lavet for lidt. Derfor kan vi ”heldigvis” sige, at vi er lidt trætte nu og at det er helt perfekt timing. Det er især dejligt at se, at vi holder vores gode niveau, selv når ben og arme føles som spaghetti og ryggen som en regnorm.
Der er ikke noget som gaver, når man er lidt træt. Det tror vi Sportschefen (Lars) har gennemskuet og planlagt, for da han landede fik vi nye hurtige solbriller* OG OL Danmarks trikot! Den har vi været spændte på!
Vores nye briller er lidt levende. De bliver mørke i solen og lyse i skyggen.. Vi håber vi husker at tage dem af, når vi er indenfor..
*Hurtige solbriller: Lærke startede med at ro, og syntes måske ikke helt at hun roede hurtigt nok til at ro med sports solbriller. Sportsbriller er altså ”hurtige briller” –det er ok at have på nu 😉
20 dage til OL!
Er OL lige om hjørnet? Vel er det så! – men ej, der er god tid endnu!
Der er, som titlen indikerer, 20 dage til OL starter, og vi glæder os som børn op mod jul. Det er både tæt på (fordi vi glæder os til at komme i gang) og langt væk (fordi der altid vil være et eller andet, vi gerne vil nå at rette, inden vi går i gang).
I disse uger er vi i Østrig på træningslejr, inden vi tager til Rio i starten af august. Vi hygger os, lægger puslespil, går en tur langs den badesø vi bor ved, drikker kaffe og spiser kage. Når vi ikke træner, spiser eller sover altså 😉
Her i vores lille boble er det nemt at glemme journalister, OL hype og stress, så vi i stedet kan fokusere på at træne, og måske opdatere Jer en gang imellem, så I kan følge med det sidste stykke op mod OL også.
Toerens Top Ti (2)
Vores tredje og sidste træningslejr i Portugal lakker mod enden. Det betyder også, at vi snart har været sydpå i sammenlagt 6 ud af årets 13 uger! Det må siges at være en pæn portion dage på hotellet her i Aviz.
Man kan sige meget om at være på træningslejr, og vi tænkte, ligesom sidste år, at vi ville lave en top 10 – det kunne jo være I var blevet inspireret til at tage her ned en tur.
*Disclaimer* Portugal byder på en hel masse ud over det vi lister her, men er man havnet et sted, to timer vest for Lissabon, i en dejlig lille flække, kan det være listen gælder dér 🙂
10. Hotellets kaffe til morgen, middag og aften. Den smager skørt (lidt af ristet brød), men når den bliver blandet med indholdet fra en kakaobrik, er det effektivt til at holde to tunge damer kørende 😉
9. Der er intet som lidt ninjatræning til at holde os skarpe – det sørger vores nyindkøbte fluesmækker og fluerne som kommer ind ad vores åbne terrassedør for.
8. Trænerne og fyssen er med til nærmest alt træning, så det er rigtig nemt at stille spørgsmål (også alle de dumme) og få rettet teknik på selv de mindste detaljer. Så er der ingen tvivl om, hvad vi skal gøre, og vi kan bruge energien på træningen.
7. Hjemmebragte lakridser. Ingen af os er de store lakridsspisere derhjemme, men så snart vi lander i Portugal er det som om lakridserne bliver uundværlige! Vi har derfor altid et lille arsenal med hjemmefra da der både skal være sød, salt, blød, hård og stærk lakrids.
6. At man kan ro 9km den ene vej uden at skulle vende! Når man så er halvvejs på programmet, skal man jo ”bare hjem igen”. 25km føles pludselig som det halve af hvis man skulle vende hver anden kilometer som på Bagsværd sø.
5. Så mange plusgrader at vi hverken behøver redningsvest eller så mange lag at det besværliggør vores roning.
4. Dessert hver aften. No more words needed.
3. Sengene. Ultimativt det sted ud over båden og spisesalen hvor vi tilbringer mest tid. Man får et nært forhold til sin seng i løbet af de to uger en træningslejr varer!
2. Udflugter til nærtliggende byer. Det er oftest på vores halve fridage, og det ender tit med at være hyggelige besøg på cafeer (kage(r) er en selvfølge), og mindst én gang om året, skal vi forsøge at komme ind og se et kapel med knogler (Capello dos ossos i Evora) – det kan være det lykkes i 2017.
1. At vi bare skal koncentrere os om at blive bedre til at ro og absolut ingenting andet. Fuld fokus og masser af km.
Næste træningslejr går til Varese om tre uger, og vi glæder os til at se hvad Italien har at byde på!
Med Spørge-Jørgen til OL
Det sker oftere og oftere at vi bliver spurgt om hvordan det egentlig er at skulle til OL. For lige meget hvor lidt eller meget folk går op i sport så ved de at OL – det er noget særligt.
Og helt ærligt, så er det lidt vildt at tænke på, for OL er kæmpestort og helt særligt. Det skaber glæde og spænding: sommerfugle og drømme fylder vores maver. Men samtidig skaber det også nervøsitet og tvivl – gør vi det godt nok? Og hvornår er det godt? Er det vi gør overhovedet rigtigt? Ødelægger vi noget i stedet? Eller er det netop det der gør forskellen?
I forbindelse med ungdoms vinter OL i Lillehammer er der lavet en video om alle de tanker der kan fylde i hovedet. Om de spørgsmål man stiller sig selv hver eneste dag i jagten på mere fart. Det er usikkerhed og det er trodsig, selvsikkerhed i en stor pærevælling der vælter rundt i hovedet. Og videoen er spot-on!
https://www.youtube.com/watch?v=Q2UQJ7CpW8c
Derfor må svaret på spørgsmålet om hvordan det er at skulle til OL være at det føles som en rejse fyldt med usikkerhed, skråsikkerhed og Spørge-Jørgen på skulderen!
Sådan ser 2015 ud i tal
Det kan godt være kalenderen stadig siger 2015, men vi er allerede i gang med forberedelserne til 2016. Sæsonen 2015 er for os slut og vi kan heldigvis kigge tilbage på en rigtig god sæson.
Vi har kigget lidt på 2015 og gjort sæsonen op i tal:
I 2015 har vi altså..
- Været på 4 træningslejre (3 i Portugal og 1 i Østrig)
- 3 gange er vi blevet sendt ind fra vandet, fordi vi var så trætte vi ikke kunne ro ordentligt
- Roet i 4 forskellige både
- Været i 10 forskellige lufthavne
- Spist 631 figenstænger
- Haft 540 træningspas
- Malet 3 sæt årer
- Løftet 117.208 kg i dødløft
- Spist morgenmad 8 gange på Lagkagehuset i Københavns Lufthavn
- Roet 2968 km fra 1. april til 31. oktober
- Haft 81 rejsedage
- Lagt 4500 puslespilsbrikker på træningslejrene i Portugal (OK, Fie lagde også en del)
- Roet 16 2km-løb i toeren sammen
- Fået 2 5. pladser, 1 3. plads og 1 4. plads
- Kvalificeret 1 båd til OL!
Det er nogle gode tal, ikke? Og alt det, man ikke kan tælle (opbakning, holdånd, kraftanstrengelser og klapsalver) – det har der også været dejligt meget af!
Efterårsroning, endelig tilbage
Rio turen har efterhånden bundfældet, og vi er begge tilbage på dansk grund igen. Det betyder, at vi kan begynde at træne sammen, men hvad gør vi, når det er koldt udenfor?
Til en start kan vi tage mere tøj på, og fra den 1 . november tilføjer vi en redningsvest. Det er bedre at være på den sikre side, når vandet og vinden bliver kold. Indtil da nyder vi efteråret og de flotte omgivelser ved søen. Når det bliver rigtig koldt ror vi ergometer, men mere om det (forhåbentlig meget) senere.
I dag startede efterårssæsonen med to ture på vandet. Vi har ikke siddet i båden siden VM finalen, så der var lige lidt teknik at friske op på, før vi nåede fuld fart. Det gjorde vi næsten til sidst, så det bliver dejligt at bygge videre på.
Toerens Top Ti (1)
VM går i luften på søndag, og i morgen rejser vi til Frankrig. Vi har nydt de sidste tre uger her i Østrig, og som en lille salut til Völkermarkt, har vi lavet: Toerens Top Ti: Østrig-udgaven!
10: Vi har fabelagtig udsigt fra værelset!
9: Man kan tale tysk med østrigerne (hvis begge parter gør sig umage).
8: Østrigerene er glade for at lave isdesserter (og vi er glade for at spise dem).
7: Vejret er bedre end i Danmark, for det meste.
6: Der er 4g internet dækning over det hele (uanede mængder af underholdning på nettet når vi keder os).
5: Vi har startet konceptet “Spa-dag”.
4: Der er altid gratis cookies i receptionen.
3: Man kan købe lakridser, i modsætning til resten af verden (minus Danmark).
2: Vi bor i gå-afstand til søen, og alt af interesse i Völkermarkt.
1: FLADT. VAND.
Vi glæder os til at se hvilke 10 ting Frankrig kan byde på.
Vi skylder is
Vi har nu været i Völkermarkt i to uger og vi er stadig ved godt mod: vi har fundet lidt mere fart og holdt humøret højt trods nogle meget trætte ben. Det har været to varme uger med masser af solskin så selvom vejret nu byder på lidt køligere temperaturer og en smule regn, så nåede vi i varmen at indgå et væddemål med vores ene træner, Mads, om en is.
Vi havde haft et par pas hvor vi havde kæmpet lidt med tingene. Sådan er det nogle gange når man skal rette noget teknisk: først bliver det noget værre rod for så lige pludselig at virke og give mere fart. Vi havde dog endnu ikke ramt plet og derfor var vi blevet lidt mutte. Mads prøvede at fortælle lidt jokes fra motorbåden, men det bed ikke rigtig på i toeren. Og hvad gør man så? Man indgår da et væddemål om is. For is er altid en god motivator. Og gratis is en endnu bedre.
Hvis vi på 2*(5*500m/2min)/5min kunne holde en gennemsnitsfart på 1.47.0 (sagt på en anden måde: holde en god fart på 10 intervaller af 500 meter) så ville Mads og Jesper købe os en is. Hvis ikke, gik isen den anden vej.
Topmotiverede gik vi på vandet dagen efter for at holde den planlagte fart. Efter de første 5 så det lidt sort ud. Snittet lå på 1.48.4. Vi så på hinanden, tænkte lidt på isen, aftalte nogle tekniske fokuspunkter og besluttede at nu var det altså nu. Det gjorde ondt, men det gjorde også godt: for hver et interval vi nu kørte blev snittet bedre og langsomt begav det sig ned mod de 1.47.0.
Efter det sidste interval kigger vi spørgende over på Mads der sidder og regner gennemsnittet sammen. ”1.47.08” siger han så.
Nå. Så tabte vi altså væddemålet. Til gengæld har vi i dag haft en rigtig hyggelig halv fridag hvor Mads og Jesper har fået is og benene har fået lidt hvile.
Så er der afgang!
Godmorgen!
I morges ringede uret kl 03:50 og vi sprang op af vores senge, for vi er så klar! Det er vi, fordi det er i dag vi skyder træningslejren mod VM i gang.
Vi skal ligge i Volkermarkt i Østrig de næste 3 uger inden VM i Frankrig og træne benhårdt.
Det er første gang vi skal på VM-træningslejr sammen, og vi er ret spændte på hvordan det bliver. Når vi er af sted bruger vi en del tid på at træne, spise og sove. For ikke at kede os, har vi pakket lidt forskellige ting: Bøger, spillekort, hoppebolde, og en masse film skal gerne holde os kørende.
Mange af de andre roere og trænere har været i Volkermarkt mange gange før, og kender både hotellet og seværdighederne i nærheden, så vi håber de kan give os nogle gode idéer til vores halve fridage. Vi har holdt øje med vejrudsigten, og hvis den holder stik kommer vi endelig (!) til at have sol, varme og stille vind. Flyturen kan ikke gå stærkt nok.
Vi er klar til at finde lidt mere fart frem mod VM!
(Billedet er fra Luzern, hvor vi var sidst, for her i lufthavnen er der altså ikke så meget at tage billeder af 🙂
Så hvid at vi får ondt i øjnene!
Med hjem fra Polen havde vi ikke kun en masse erfaring og gåpåmod, men også en helt ny båd!
Hidtil har vi roet i en empacher udlånt af DSR, men vi kunne jo ikke blive ved med at låne og derfor måtte en ny båd til. Empacheren, eller det gule skib som den er blevet kaldt, har ellers passet godt på os. Den ligger godt stabilt i vandet og det har været perfekt de sidste måneder hvor vi har været ret grønne i det der toerroning.
Den nye båd er derimod en hovedpinehvid, italiensk ræser som reagerer helt anderledes end den gamle, men som når vi har lært den at kende nok skal give os mere fart.
I onsdags brugte vi ikke mindre end 4 timer på at rigge til og stille båden, men så var vi også SÅ klar til at komme ud og ro! Det måtte desværre vente til torsdag for vi kunne med et enkelt blik på vandet konstatere at det var liige vildt nok til en tur i højt tempo i en ny båd og vi måtte derfor en tur i ergometeret til dagens træning (men det er også OK når vi begge sætter rekorder).
Nu har vi været ude et par gange og konklusionen er blevet at det føles helt anderledes og at vi lige skal finde os selv i den nye båd, men også at vi på sigt helt sikkert blivere endnu hurtigere end i den anden! Og det er jo noget vi godt kan lide.
Der er vi i den nye båd! Som det ses på billedet er den gennemtestet i store bølger og vind – nu venter vi bare på det flade vand.