Vi er vendt hjem til Danmark lidt tungere, end da vi rejste til USA. Det er heldigvis ikke fordi vi har spist for meget, nej, vi har metal med i kufferterne!

Turen til Head of the Charles Regatta var en virkelig god oplevelse. Vores W4+ (Damefirer med styrmand) bestod af Frida, Ida og styrmand Sam, Mads som træner og så selvfølgelig os (Lærke og Anne).

Vi havde nogle rigtig gode dage med sightseeing (omkring 17-20km gang rundt i Boston og Cambridge om dagen), træning på floden og hyggelig indkvartering hos vores værter Jean og Dave.

Søndag var konkurrencedag for os. Vores base var ved Hudson, hvor vi havde lånt en båd, og derfra gik vi på vandet en lille time før starten. Head of the Charles er en langdistance regatta, og minder lidt om Odense regatta. Floden er delt i to, så der er en bane man ror ud mod start på i den ene side, og en bane med selve løbet i den anden side. Det er en meget stor regatta, 10.200 deltagere over to dage, så man kan ikke samle alle bådene bag startlinjen som vi plejer 🙂

Derfor ror man ud ad opvarmningsbanen, til et stort “bassin” hvor man kan cirkulere og varme op til det bliver ens tur.

Vi stillede op i den bedste klasse af damefirere (Champ four), og var seeded som nummer 3. Det betyder helt lavpraktisk, at der var to både, der startede før os, som vi så skulle forsøge at ro fra. Det er en alle-mod-alle konkurrence, så den bedste tid vinder. På den måde kunne vi ikke stille os tilfredse med at overhale – for tænk hvis der var både længere nede i feltet, som roede hurtigere end os, som vi ikke kunne se!?

Den lovede lørdagsstorm var rykket, og da vi gik på vandet søndag, kunne vi godt se, at det ruskede lidt i træerne. Opvarmningen ud mod start- og opvarmningsområdet gik fint, og de 4,8km vi skulle tilbagelægge var ikke for rå. Det ændrede sig, da vi kom ud til startområdet! Bølgerne stod op og ind i båden, og vores styrmand Sam lå nede i den forreste luftkasse og blev godt sjasket til! Hun tog det i stiv arm, og fik styret os over til startområdet, lige i tid til at smide de øverste lag tøj og starte løbet.

Som man kan se på billedet snor banen sig omkring nogle sving. Modvind det ene sted er medvind det andet, og nogle steder er svingene så bratte og kraftige, at man skal ro mere til i den ene side, end den anden. Det er en udfordring, men også det, der gør regattaen anderledes og spændende.

Da vi endelig nåede målstregen var vi alle helt flade. Vi vidste ikke hvordan det var gået, men vi syntes det havde været sjovt (og hårdt) at ro. På land kunne Mads opdatere os med en midlertidigt og uofficielt resultat – en førsteplads med 40 sekunder ned til andenpladsen!