Det sker oftere og oftere at vi bliver spurgt om hvordan det egentlig er at skulle til OL. For lige meget hvor lidt eller meget folk går op i sport så ved de at OL – det er noget særligt.

Og helt ærligt, så er det lidt vildt at tænke på, for OL er kæmpestort og helt særligt. Det skaber glæde og spænding: sommerfugle og drømme fylder vores maver. Men samtidig skaber det også nervøsitet og tvivl – gør vi det godt nok? Og hvornår er det godt? Er det vi gør overhovedet rigtigt? Ødelægger vi noget i stedet? Eller er det netop det der gør forskellen?

I forbindelse med ungdoms vinter OL i Lillehammer er der lavet en video om alle de tanker der kan fylde i hovedet. Om de spørgsmål man stiller sig selv hver eneste dag i jagten på mere fart. Det er usikkerhed og det er trodsig, selvsikkerhed i en stor pærevælling der vælter rundt i hovedet. Og videoen er spot-on!

https://www.youtube.com/watch?v=Q2UQJ7CpW8c

Derfor må svaret på spørgsmålet om hvordan det er at skulle til OL være at det føles som en rejse fyldt med  usikkerhed, skråsikkerhed og Spørge-Jørgen på skulderen!