Dagens menu: Glæde krydret med spænding, nervøsitet og et drys regn.

Sådan en opskrift kan jo kun betyde RACEDAY, og i dag skulle vi ro vores første opsamlingsløb i toeren nogensinde. Vejrudsigten havde spået regn lige omkring vores start tidspunkt, men som kommentatorerne sagde under løbet; “det har været en regnfuld sommer i Danmark, så det er de vant til”.  Så sandt som det er sagt, vi har været gennem det meste vejr på trænings lejrene og derhjemme.

På vej ud til opvarmningen var der rigtig meget vind, så båden hoppede op og ned i side-bølgerne. Heldigvis kunne vi se, at det nøjagtig samme skete for vores konkurrenter. Når vi sidder ude i båden og kigger ud over søen, mens vi venter på at blive kaldt ind til start, så ser søen så uskyldig ud. Ser man langt nok væk, ligner det jo næsten at der er fladt vand. Bølger skulle ikke holde os tilbage, og da de kaldte starten, var fokus at få en høj fart, uanset vejret.

Som forventet,  gik de andre også hårdt til den – alle vil jo gerne i den semifinale – så vi måtte trykke til for at tage føringen.

Man kunne måske tro, at en føring på et par sekunder er nok til, at vi bare kan ro stille og roligt over målstregen. Det var ikke tilfældet, for lige bag os udviklede det sig til en benhård kamp om den adgangsgivende andenplads. Der havde været ophold i regnen de første tre fjerdedele af løbet, men skyerne åbnende sig en sidste gang mere inden mål. Samtidig begyndte Frankrig at røre på sig, hente ind på og overhale Italien.

Vi var meget lettede, da vi nåede i mål. Vores tid var langsommere end i indledende. Det er ikke så mærkeligt, for vi føler begge to, at vi har lidt mere krudt i benene. Det krudt kan vi passende brænde af til træning i eftermiddag, så vores kroppe kan blive renset og klar til næste udfordring: Semifinalen.