Vi har nu været i Völkermarkt i to uger og vi er stadig ved godt mod: vi har fundet lidt mere fart og holdt humøret højt trods nogle meget trætte ben. Det har været to varme uger med masser af solskin så selvom vejret nu byder på lidt køligere temperaturer og en smule regn, så nåede vi i varmen at indgå et væddemål med vores ene træner, Mads, om en is.

Vi havde haft et par pas hvor vi havde kæmpet lidt med tingene. Sådan er det nogle gange når man skal rette noget teknisk: først bliver det noget værre rod for så lige pludselig at virke og give mere fart. Vi havde dog endnu ikke ramt plet og derfor var vi blevet lidt mutte. Mads prøvede at fortælle lidt jokes fra motorbåden, men det bed ikke rigtig på i toeren. Og hvad gør man så? Man indgår da et væddemål om is. For is er altid en god motivator. Og gratis is en endnu bedre.

Hvis vi på 2*(5*500m/2min)/5min kunne holde en gennemsnitsfart på 1.47.0 (sagt på en anden måde: holde en god fart på 10 intervaller af 500 meter) så ville Mads og Jesper købe os en is. Hvis ikke, gik isen den anden vej.

Topmotiverede gik vi på vandet dagen efter for at holde den planlagte fart. Efter de første 5 så det lidt sort ud. Snittet lå på 1.48.4. Vi så på hinanden, tænkte lidt på isen, aftalte nogle tekniske fokuspunkter og besluttede at nu var det altså nu. Det gjorde ondt, men det gjorde også godt: for hver et interval vi nu kørte blev snittet bedre og langsomt begav det sig ned mod de 1.47.0.

Efter det sidste interval kigger vi spørgende over på Mads der sidder og regner gennemsnittet sammen. ”1.47.08” siger han så.

Nå. Så tabte vi altså væddemålet. Til gengæld har vi i dag haft en rigtig hyggelig halv fridag hvor Mads og Jesper har fået is og benene har fået lidt hvile.