Her ligger vi jo godt, på gulvet i en elevator. Vi var lidt trætte på vejen hjem fra banen, så vi tog en lille morfar på vej op til vores etage.

Vi kommer ikke uden om at være nervøse om morgenen inden et løb, begynde på en sætning og blive lidt fjern et par sekunder, for så at gøre sætningen færdig. Det er helt fint, for vi kender efterhånden hinanden så godt, at vi ved det er ok at have det sådan.

Luzern er et smukt sted at ro, vandet er helt klart og søen mørkeblå på en måde, så man tænker den er ren nok til at drikke af. Nu skulle vi så ro på den, og vi var blevet seedet til at møde Kroatien, Spanien, England2, Sydafrika og Irland. Både 1 og 2 i de indledende løb gik direkte videre til semifinalen.

Vi lagde hårdt ud og fik en lille føring ret hurtigt. Det var dejligt, og lidt underligt på den gode måde. Vi har prøvet at ro mod Australien, som væltede mens de førte, så “det er ikke slut før vi er over målstregen” kørte på repeat i tankerne.

Vi ved fra os selv, at der en gang i mellem kan gemme sig en kæmpe spurt, så selv om vi førte var vi klar til at reagere på hvad konkurrenterne kunne finde på.

Vi er videre til semifinalen i morgen, den glæder vi os rigtig meget til.

Resten af dagen skal vi bruge på en lille cykeltur og en tur op i byen for at finde nogle nye høretelefoner til Lærke. Nu er det snart tid til frokost 🙂

Her kan I se og høre livetrackeren fra vores løb:

*Seedning: Fordeling af de forventet bedste både, så de ikke møder hinanden i de indledende løb.*