Vi har netop roet vores første løb her til World cup i Varese, Italien.
Vi var oppe imod Kina, USA, Tyskland og Australien og 1-3 ville kvalificere sig direkte til semifinalen imorgen.
Vi var tidligt oppe i morges, for dametoer var første båd på programmet, så vi sad i bussen på vej til banen allerede kl. 6:30. Det gode ved at komme af sted så tidligt er, at vi ikke har så lang tid til at blive nervøse.
Nerverne havde dog alligevel indfundet sig, men da starten gik var vi klar og fokuserede på at ro så hurtigt som muligt.
Vi endte på en andenplads, og gik derfor i semifinalen, men løbet tog en drejning de sidste 200m idet de førende australiere kæntrede. Det betød at vores tredjeplads blev vekslet til en andenplads, og australierne måtte svømme ind og slutte feltet.
Nu står den på opladning og afslapning her i Italiens 24° og så er vi klar til semifinale i morgen kl. 13:00 eller 13:05.