I morges roede vi det bedste vi nogensinde har gjort! Når vi evaluerer hvordan det går, skal man enten tage lidt fra eller lægge lidt til, alt efter hvem der siger noget. Den ene halvdel af båden er ærkekøbenhavner og den anden er en jordbunden jyde. Vores træner, som kommer fra midten af Danmark (Fyn) har luret, at der er forskel i udmeldingerne. Han kan finde en mellemting og hvis man skal se tilbage på hvordan det er gået, er hans evaluering det mest neutrale.

I en toer har hver person en åre, og man er derfor afhængig af, at ens makker laver nogenlunde lige så meget som en selv, hvis man vil ro lige. Derfor er det godt at vores kræftanstrengelser er mere ens i trykket end vores superlativer. Et eksempel fra i morges var, at Anne syntes det var gået ”meget godt”, mens Lærke sagde at det gik ”mega skide godt”! Mads’ mellemting var, at det var det bedste vi havde lavet indtil videre og at det blev bedre og bedre gennem træningen.

Hvordan ved vi så at det er godt?

Vi har en lille computer (en såkaldt strokebox), som er forbundet til en propel under båden. Den kan måle vores fart, og på den måde kan vi se om vi ror hurtigt eller ej. Derudover handler det meget om at mærke efter om vi sidder ens, og om der er balance i båden. Vi vil gerne have at båden flytter sig så meget som muligt for hvert tag vi tager.